Kriser

Når livet vælter – og du står midt i en krise

Ingen går gennem livet uden at blive ramt. Krise er en uundgåelig del af det at være menneske. Det kan komme som et lyn fra en klar himmel – i form af tab, ulykker, sygdom eller en svær skilsmisse. Men det kan også snige sig ind som en indre uro, tvivl eller tomhed midt i et liv, der ellers ser fint ud på papiret.

Uanset hvad, kan en krise føles som om jorden ryster under én. Identiteten vakler, følelsen af mening glider væk, og kroppen reagerer med uro, træthed eller fysiske symptomer. Måske har du svært ved at sove, koncentrere dig – eller bare være i dig selv.

Det kan være en akut reaktion på noget voldsomt, eller det kan være en eksistentiel krise, der har bygget sig op over tid. Kvartlivskrise, midtvejskrise, overgangsfaser… Der er mange navne, men fælles for dem er, at de ryster din grundvold og kræver, at du stopper op. Her kan det give mening at række ud efter hjælp.

Terapi i en krise – et trygt sted at lande

Når man er i krise, er det ikke altid nok at tale med venner eller familie. Ikke fordi de ikke vil dig det godt – men fordi det kan være svært at dele det allermest sårbare. Måske vil du ikke "være til besvær", måske føler du dig misforstået, eller måske har dine nærmeste nok i deres egne bekymringer.

I terapi hos mig får du et fortroligt rum. Et sted hvor du ikke skal tage hensyn til andre, men kan sætte ord på præcis dét, der fylder. Du bliver mødt med nærvær og indsigt – og får konkrete redskaber til at navigere i kaos.

Jeg kan ikke fjerne det, du står i. Men jeg kan hjælpe dig med at forstå dine reaktioner, finde fodfæste igen og støtte dig i at træffe de valg, der gør livet mere håndterbart. Terapi kan være det frirum, hvor tankerne får lov at lande – og hvor du får hjælp til at finde vej, dér hvor der ikke synes at være nogen.

Typiske krisereaktioner – og hvorfor det er helt normalt

Kriser viser sig på mange måder. Der findes ikke én rigtig reaktion – men her er nogle af de mest almindelige tegn, på at du eller en nær står i en krise:

Følelsesmæssigt:

  • Tristhed, modløshed eller fortvivlelse
  • Vrede, irritation eller skyldfølelse
  • En følelse af at være alene eller forladt
  • En overvældende længsel eller sorg

Kropsligt og mentalt:

  • Søvnproblemer, ændret appetit eller spændinger
  • Træthed, svimmelhed eller uro i kroppen
  • Grådlabilitet – tårerne ligger lige under overfladen
  • Hukommelses- og koncentrationsbesvær
  • Uforklarlige smerter eller kropslige reaktioner

Tankemæssigt og adfærdsmæssigt:

  • Tanker om død, meningsløshed eller selvbebrejdelser
  • Undgåelse af situationer eller mennesker, der minder om det svære
  • Isolation og behov for at trække sig
  • Katastrofetanker eller frygt for fremtidige tab

Det kan føles som om du er ved at miste kontrollen – men det er faktisk et tegn på, at noget vigtigt i dig reagerer. Det betyder ikke, du er syg. Det betyder, at du er i gang med at kæmpe. Og du behøver ikke kæmpe alene.

Du behøver ikke stå alene – ræk ud

At tage det første skridt og bede om hjælp, når man er i krise, kan føles stort. Det kræver mod – og det er et vigtigt skridt hen imod at få det bedre. Du skal ikke have alle svarene, og du behøver ikke forklare alt præcist. Du skal bare være dig. Resten hjælpes vi ad med.

Send mig en mail, eller ring for en uforpligtende samtale. Du fortæller lidt om, hvordan du har det, og så finder vi ud af, hvad du har brug for. Måske er ét møde nok. Måske har du brug for et forløb. Vi starter, hvor du er – og går stille og roligt frem.

Til dig der er pårørende til én i krise

Når nogen vi holder af har det svært, er det naturligt at ville hjælpe – men det kan også være svært at vide hvordan. Hvad siger man? Hvad gør man?

Her er nogle enkle og virksomme måder at være en støtte på:

  • Vær til stede. Du behøver ikke fikse noget. Bare det at være der betyder alt.

  • Spørg ind – og vær lydhør. Måske vil personen tale om krisen – måske ikke. Begge dele er okay.

  • Tilbyd konkret hjælp. Lav mad, gå en tur sammen, hent børnene. Små ting kan være store gaver.

  • Hold fast – også når du får nej. Det betyder noget at blive spurgt igen. Det viser, at du stadig er der.

  • Sig hellere noget end ingenting. Du behøver ikke sige det perfekte. At vise, du ser og rummer personen, er nok.


Din kriseterapeut i Sorø

Jeg er uddannet familie- og psykoterapeut fra Kempler Instituttet og har mange års erfaring med at hjælpe både børn, unge og voksne igennem kriser og livsovergange. Mit terapeutiske rum er trygt, ærligt og omsorgsfuldt – og der er plads til dig, som du er.