Hjælp til sorg

Når sorgen bliver for tung at bære alene
Sorg går ikke i en lige linje fra chok til accept. Det er normalt, at sorgen kommer tilbage, og du kan få hjælp til sorg, uanset om den er ny eller har fyldt længe.
Sorg er noget af det mest menneskelige, vi kan opleve – og noget af det mest smertefulde. Den rammer os alle før eller siden, og selvom vi ved det, er vi sjældent forberedte. Den kan slå benene væk under én og gøre det svært at få luft, tænke klart eller finde mening i hverdagen.
Det er ikke altid let at dele sine sorgfulde følelser med dem, man ellers er tættest på. Måske føler man skyld, skam eller vrede. Måske er der sider af sorgen, der føles for sårbare til at lægge frem i lyset. Her kan et trygt terapeutisk rum gøre en verden til forskel. Et sted hvor dine følelser ikke bliver dømt, men lyttet til. Hvor du ikke skal forklare dig, men bare være.
I sorgterapi hos mig får du plads til at reagere – uanset om sorgen stadig er ny og rå, eller om du har båret rundt på den i årevis. Vi tilpasser forløbet til dine behov og din situation. Det handler ikke om at "komme videre", men om at finde en måde at leve med sorgen på, uden at den får lov at styre alt.
Er sorgen kommet efter et pludseligt dødsfald, kan du læse mere om kompliceret sorg. Står du midt i en større livskrise, kan du læse om hjælp til kriser.
Handler sorgen om et brud med en kæreste, kan du læse om kærestesorg.

Reaktioner på sorg – og hvorfor de er forskellige fra menneske til menneske
Sorg rammer både krop, sind og relationer. Den kan sætte gang i et hav af følelser: dybt savn, opgivenhed, vrede, skyld eller meningsløshed. For nogle føles sorgen som fysisk smerte – for andre er det tankerne, der kører i ring. Nogle trækker sig fra alt og alle, mens andre forsøger at overdøve sorgen med aktivitet eller fest.
Vi ved i dag, at sorg ikke følger en fast skabelon. Den bevæger sig ikke lineært fra chok til accept. Den bølger frem og tilbage – og det er helt normalt. Der findes ikke en "rigtig måde" at sørge på.
Alligevel kan det være hjælpsomt at forstå nogle af de reaktioner, der ofte opstår:
-
Følelser: Tristhed, vrede, angst, ensomhed, håbløshed
-
Tanker: Tankemylder, selvbebrejdelser, meningsløshed, bekymringer for fremtiden
-
Kropslige symptomer: Søvnproblemer, appetitløshed, spændinger, træthed
-
Sociale forandringer: Isolation, irritabilitet, øget behov for støtte eller afstand
Der er ikke noget galt med dig, hvis du reagerer voldsomt. Det betyder ikke, du er "svag". Det betyder, du er i sorg – og at du har brug for støtte.

Når sorgen bliver ved – kompliceret sorg
For langt de fleste aftager sorgen med tiden. Den forsvinder ikke – men bliver nemmere at leve med. Dog er der en gruppe, for hvem sorgen bliver hængende på en måde, der forstyrrer hverdagen alvorligt. Det kaldes kompliceret sorg.
Tegn på kompliceret sorg kan være:
-
Du har svært ved at acceptere tabet, selv længe efter det er sket
-
Savnet føles ubærligt og dominerer din hverdag
-
Du undgår konsekvent alt, der minder dig om tabet
-
Du har mistet interessen for ting, der før betød noget
-
Du isolerer dig fra andre og føler dig fanget i meningsløshed
-
Du oplever angst, panikanfald eller depressive symptomer
-
Du har svært ved at passe dit arbejde eller tage dig af praktiske gøremål
-
Du har selvmordstanker
Hvis du genkender dig selv i dette, er du ikke alene. Omkring 15.000 danskere oplever hvert år en sorg, der udvikler sig til noget mere komplekst. Her kan målrettet terapi gøre en kæmpe forskel. Det handler om at få hjælp – ikke fordi du "burde være ovre det", men fordi du fortjener at få livet til at hænge sammen igen
Hvorfor sorgterapi kan være en hjælp?
Sorg kan være svær at bære alene, og ikke alle har nære, som kan rumme de store følelser. Nogle føler skyld, skam eller vrede, som er svære at dele. Her kan samtaler i et trygt terapeutisk rum give luft og plads til det svære. Du skal ikke "komme over" sorgen, men lære at leve med den. Terapi kan hjælpe dig med at forstå og rumme de følelser, du går med, så de ikke forstyrrer dit liv på lang sigt. Vi tager udgangspunkt i, hvor du er i processen, og finder sammen den rigtige tilgang for dig.
Læs mere om sorg og sorgreaktioner hos Det Nationale Sorgcenter.
Spørgsmål og svar om sorg
Hvor lang tid varer sorg?
Det er meget forskelligt. Sorg har ikke en fast længde, og den aftager sjældent jævnt. Mange oplever, at sorgen fylder mindre med tiden, men at den kan blusse op igen ved mærkedage eller minder.
Skal man gennemgå alle sorgens faser?
Nej. Faserne er en beskrivelse af almindelige reaktioner, ikke en tjekliste. Nogle oplever ikke alle reaktioner, andre oplever dem i en anden rækkefølge eller flere gange.
Hvad er forskellen på sorg og depression?
Sorg og depression kan ligne hinanden, fx med tristhed, træthed og søvnproblemer. I sorg er følelserne typisk knyttet til tabet og kommer ofte i bølger, mens depression oftere er en mere vedvarende nedtrykthed, der præger hele livet. Er du i tvivl, så tal med din læge.
Hvornår skal man søge hjælp til sorg?
Det kan være en god idé, hvis sorgen efter lang tid stadig fylder næsten alt, hvis du ikke kan passe arbejde eller hverdag, hvis du isolerer dig, eller hvis du har tanker om ikke at ville leve. Har du selvmordstanker, så kontakt din læge, Livslinien eller ring 112 ved akut fare.
Kan børn også have brug for hjælp til sorg?
Ja. Børn sørger ofte i små ryk – de kan være kede af det det ene øjeblik og lege det næste. Det er normalt. Hjælp kan være relevant, hvis barnet ændrer sig markant i længere tid, fx trækker sig, får skoleproblemer eller meget angst.
Sorgens faser
Mange, der mister, leder efter et svar på, hvor de er i sorgen, og hvornår det bliver lettere. Derfor taler man ofte om sorgens faser. Faserne kan være et nyttigt sprog for det, man oplever, men de er ikke en køreplan, som sorgen skal følge.
Den mest kendte model er den schweizisk-amerikanske læge Elisabeth Kübler-Ross'. I bogen "On Death and Dying" fra 1969 beskrev hun fem reaktioner hos alvorligt syge mennesker, der stod over for deres egen død: benægtelse, vrede, forhandling, depression og accept. Senere er modellen i stor stil blevet brugt om sorg efter tab. Kübler-Ross understregede selv, at reaktionerne ikke kommer i en fast rækkefølge, og at man kan opleve flere på én gang eller vende tilbage til dem.
Nyere sorgforskning lægger vægt på, at sorg bevæger sig frem og tilbage. De hollandske forskere Margaret Stroebe og Henk Schut beskriver i deres dobbeltproces-model to slags opgaver, man pendler imellem:
- Tabsorienterede opgaver: at mærke savnet, græde, mindes og forholde sig til det, man har mistet.
- Genopbygningsorienterede opgaver: at klare hverdagen, tage nye roller på sig, finde ud af økonomi og praktik og langsomt give plads til andet end tabet.
Ifølge modellen er det netop bevægelsen mellem de to – og pauserne fra sorgen – der hjælper. Det er altså ikke et tegn på, at man sørger "forkert", hvis man den ene dag kan grine og den næste ikke kan komme ud af sengen.
Sorg forløber med andre ord ikke lineært. Mærkedage, en sang eller en duft kan vække sorgen igen, også længe efter tabet. For de fleste bliver sorgen med tiden en del af livet, som man kan bære. For nogle sætter sorgen sig fast, så den fylder næsten alt i lang tid og gør det svært at fungere i hverdagen. Så taler man om forlænget sorg, og så kan det være en god idé at søge hjælp.
Hvad kan en sorgterapeut hjælpe med?
At gå til en sorgterapeut handler ikke om at få sorgen til at forsvinde. Sorg er en naturlig reaktion på tab, og de fleste kommer igennem den med hjælp fra familie og venner. Samtaler med en terapeut kan være en støtte, hvis sorgen føles fastlåst, hvis tabet var pludseligt eller voldsomt, hvis man ikke har nogen at tale med, eller hvis skyld, vrede eller angst fylder mere end savnet.
I sorgterapi får man et roligt rum til at sætte ord på tabet, forstå sine egne reaktioner og finde en måde at leve videre med det, man har mistet. Det kan også handle om de praktiske og relationelle sider: hvordan man taler med børn om døden, eller hvordan man som par sørger forskelligt.
Hos Terapi & Coaching Sorø arbejder certificeret psykoterapeut Thomas Lumholt med sorg efter dødsfald og andre tab, fx skilsmisse, sygdom eller tab af arbejde. Samtalerne foregår i Sorø, og man behøver ikke henvisning fra lægen. Du kan læse mere om terapi i Sorø og om, hvordan et forløb foregår.