
Værdier og tilgang:
Jeg brænder for at gøre en forskel for dig! Hos mig vil du opleve, at jeg har fokus på dig og på at se helheden, så vi sammen kan finde løsninger, der matcher dine behov og styrker dig.
Min tilgang er positiv, inddragende og anerkendende. Jeg kommunikerer klart, ærligt og med et fokus på at skabe tillid.
Jeg hjælper dig med at finde det, der kan inspirere og motivere dig til at skabe de forandringer, du ønsker.
Som igangsætter motiverer jeg dig og støtter processer, hvor du føler dig hørt, inddraget og medansvarlig.
Med mine 24 års erfaring i individuel terapi, parterapi, familieterapi og coaching skaber jeg et fortroligt rum, hvor vi sammen finder vejen til de forandringer, du ønsker i dit liv.
Vi handler alle ud fra gode grunde! Jeg hjælper dig med at opdage dine skjulte potentialer og se styrken i det, du måske før så som svagheder.
Sammen kan vi skabe mening i de udfordringer, du har mødt i livet.