Panikangst: hjælp når angstanfaldene tager over

Hvad er panikangst?

Panikangst er gentagne angstanfald, der kommer uden tydelig grund. Kroppens alarmsystem går i gang, selvom der ikke er nogen fare. Det er det samme system, der skal hjælpe dig, hvis du står over for noget farligt. Ved panikangst bliver alarmen udløst for let.

Et enkelt angstanfald er ikke det samme som panikangst. Mange oplever et anfald i en presset periode og aldrig igen. Panikangst er, når anfaldene vender tilbage, og når du begynder at frygte dem og indrette dit liv efter at undgå dem.

Sådan kan et angstanfald føles

• Hjertebanken og en følelse af, at hjertet slår uregelmæssigt
• Åndenød eller fornemmelse af ikke at kunne få luft nok
• Svimmelhed, rysten, sved eller kuldegysninger
• Trykken for brystet, kvalme eller prikken i hænder og fødder
• En følelse af uvirkelighed, som om du står uden for dig selv
• Stærk frygt for at dø, blive skør eller miste kontrollen

Hjertebanken og angst hænger tæt sammen, og mange går først til lægen, fordi de tror, at der er noget galt med hjertet. Det er fornuftigt at blive undersøgt. Når lægen ikke finder noget fysisk, kan næste skridt være at arbejde med angsten.

Den onde cirkel

Det, der holder panikangst i gang, er ofte frygten for frygten. Du begynder at holde øje med kroppen. En lille ændring i pulsen bliver tolket som tegn på et nyt anfald, og så kommer det. Mange begynder at undgå steder, hvor de har haft anfald: supermarkedet, bussen, motorvejen eller møder på jobbet. På kort sigt giver det ro. På lang sigt bliver verden mindre.

Panikangst kommer ofte i en periode, hvor meget har stået på i lang tid, fx stress, sorg, en skilsmisse eller et job, der har krævet for meget. Derfor ser vi både på anfaldene og på det, der ligger omkring dem.

Sådan arbejder jeg med panikangst

Først handler det om at forstå, hvad der sker i kroppen under et anfald. Når du ved, hvorfor hjertet slår hurtigt, og at anfaldet går over igen, mister det noget af sin magt. Vi arbejder med vejrtrækning og med at blive i kroppen, når uroen kommer, i stedet for at kæmpe imod.

Derefter øver vi os i at vende tilbage til de situationer, du er begyndt at undgå. Det sker i dit tempo og i små skridt. Samtidig ser vi på dit liv mere bredt. Hvad har du båret på? Hvor har du ikke haft plads til dig selv? Jeg er uddannet familie- og psykoterapeut fra Kempler Instituttet, og jeg ser altid angsten i sammenhæng med de mennesker og den hverdag, du lever i.

Er det især uro og bekymringer, der fylder, og ikke anfald, kan du læse mere på siden om angst. Er anfaldene begyndt efter en voldsom oplevelse, kan du læse om traumebehandling.

Sådan foregår et forløb

I den første samtale fortæller du om dine anfald, og hvordan de påvirker din hverdag. Vi aftaler, hvad du gerne vil kunne igen, og bruger det som pejlemærke undervejs. Samtalerne foregår i min klinik i Sorø. Har du svært ved at komme ud af huset, kan vi starte med online terapi og flytte samtalerne til klinikken, når du er klar.

Ofte stillede spørgsmål

Er et angstanfald farligt?

Et angstanfald føles farligt, men det er kroppens alarmsystem, der reagerer. Har du ikke fået undersøgt dit hjerte, så tal med din læge, så du ved, at der ikke er en fysisk årsag.

Hvad gør jeg, når anfaldet kommer?

Prøv at lade være med at kæmpe imod. Træk vejret roligt ud, mærk fødderne mod gulvet, og mind dig selv om, at anfaldet topper og går over. Det lyder enkelt, og det kræver øvelse. Det er noget af det, vi træner i samtalerne.

Kan panikangst gå over?

Ja. Mange oplever, at anfaldene bliver sjældnere og svagere, når de forstår dem og holder op med at undgå situationer. Nogle får stadig et anfald en gang imellem, men det styrer ikke længere deres liv.

Behøver jeg en henvisning?

Nej. Du kan kontakte mig direkte.